ForsideFitnessguideChatMusklere-mail me

 

Hvem kan dyrke fitness?


Fitness er i dag en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden,
og det er der en grund til.
Der er mange der tror at fitness er lig med store svulmende bodybuildere,
eller slanke piger som ligner modeller. Det er meget mere end det.
Det er en sportsgren som alle kan dyrke, små som store, tykke som tynde.
Det er nemt at gå til og ikke mindst fængende når man først er startet.
Det er almindelig kendt, at styrketræning og konditionstræning er sundt.

Men hvorfor nu det?

Styrketræning defineres som træning med belastninger der har til formål
at øge styrken i de trænede muskler. Dette kan enten gøres ved decideret
vægttræning eller ved øvelser hvor man benytter sin egen kropsvægt.
Effekten af styrketræning er mange, f.eks. forøgelse af muskelmasse,
fedtforbrænding, reducering af rygproblemer, styrkelse af knoglerne,
øget forbrændingsevne, genoptræning etc. De psykologiske faktorer
som styrketræning medfører er, at man oplever at man har mere
overskud i hverdagen, samtidigt med at ens selvværd
får sig et gevaldigt løft.

Konditionstræning kan blandt andet være aerobic,
boksetræning, løb på løbebånd, ellipse maskine eller
træning på motionscykler og trappemaskiner.
Effekten af konditionstræning er blandt andet, forbedret evne til
at optage og forbruge ilt, større udholdenhed,
forbedret hjertefunktion og fedtforbrænding.

Aerobic er en fællesbetegnelse for forskellige hold som har til formål
at forbedre udøverens kondition, fedtforbrænde og ikke mindst opbygning
af en veltrænet og smidigere krop.

Boksetræning lægger vægt på
konditionstræning kombineret med maveøvelser og klassiske slagøvelser. For at blive overbevist må du prøve selv,
de fleste centre har prøvetime,
benyt dig af disse tilbud!





|Forside| |Fitnessguide| |Chat| |Muskler|


Copyright 1999-2002. Positive Software Corporation. All rights reserved